Velkomst

 

Velkomst

I forbindelse med behandlingsplanlægningen er der ofte en række alternative behandlinger,
der skal tages stilling til:

  • Kan tanden bevares? Hvad er prognosen for eventuel konserverende behandling, herunder parodontalbehandling, endodontisk behandling, behandling med fyldning/krone, etc.?
  • Hvad er prognosen for implantatbehandlingen? Er der øget risiko for komplikationer og      bivirkninger? Hvilken type af implantatbehandling vil have den bedste prognose?
  • Hvad er prognosen for andre typer af tanderstatninger, herunder konventionel bro, plastretineret bro og aftagelig protetik?
  • Er der behov for ortodontisk behandling eller anden behandling inden implantatbehandlingen?
  • Hvordan skal traumatiserede tænder håndteres og kan de bevares?

Der er inden for de seneste 10 år opnået væsentligt øget viden om en række af disse forhold.
Det har været muligt for os at samle 8 internationale og nationale klinikere/forskere, som med
udgangspunkt i en række patienttilfælde vil opdatere os om den aktuelle viden om behandlingsplanlægning, herunder hvilke tænder som bør bevares, og hvilke tænder som bør erstattes med implantat eller anden erstatning.

Torsdag aften har vi arrangeret en speciel kombineret mad- og vinsmagning. Vi håber meget,
at du vil have mulighed for også at deltage i dette sociale arrangement. 


De bedste hilsner

 

 

Prof. Søren Schou
ITI Section Study Club Director

Dr. Erik Andersen
ITI Section Chair 

Dr. Morten Grauballe
ITI Section Education Delegate